Hvem er vi ?

 

 

Kammerkoret Audite, som blev stiftet i 1983, er et ambitiøst amatørkor, som overvejende beskæftiger sig med gammel og nutidig klassisk musik. Koret har opført flere større værker af såvel kirkelig som verdslig art, som fx Brahms’ Ein deutsches Requiem, Faurés Requiem, Carl Nielsens Fynsk forår og ”Foråret” fra Årstiderne af Haydn.

Koret har som tradition hvert andet år at foretage en koncertrejse til et europæisk land, i et forsøg på at skabe forståelse for skandinavisk og specielt dansk musik, samt at etablere kontakter til kormiljøet i værtslandet. Vores koncertrejser 2010 og 2012 gik således til Frankrig hhv. Irland. I 2014 var vi i Lissabon, hvor vi i samarbejde med et lokalt kor, Polyphonia Schola Cantorum, sang 3 fælles koncerter. I sommeren 2016 sang koret tysk og dansk musik ved 3 koncerter på en Mosel-tur.
Julen 2014 sang vi gammelt og nyt: Palestrina, Victoria, Poulenc og Morten Lauridsen. I foråret 2015 sang vi Messa di Gloria af Puccini sammen med Jægerspriskoret, et kammerorkester og 2 solister. Julen 2015 sang vi motetter af Arvo Pärt og Niels la Cour, og en Julekantate af Morten Poulsen. Julen 2016 sang vi, igen sammen med Jægerspriskoret, værker af Buxtehude & Bach.  I foråret 2017 sang vi små værker af bl.a. Gade og  Brahms samt nyere danske og svenske sange. Repertoiret til julekoncerterne 2017 var nordisk julemusik.
Forårsprogrammet som vi skal have med til Finland i sommeren 2018 er under udarbejdelse.

xxxx